Danske Digterruter
På Digterruten: B.S. Ingemann kan du, foruden blot at nyde en gåtur på Akademigrunden og Flomstien, få adgang til en lydfortælling, som guider gennem den natur, der har inspireret B.S. Ingemanns forfatterskab. Du får adgang til lydfortællingen ved at scanne QR-koden i folderen, der blandt andet kan afhentes i butikken på Sorø Kunstmuseum. Alt er ganske gratis.
Ruten er en del af det nationale projekt DANSKE DIGTERRUTER og er skabt i samarbejde med Sorø Kunstmuseum og B.S. Ingemann-Selskabet.
Projektet er udviklet af H.C. Andersen Centret under Syddansk Universitet og økonomisk muliggjort ved generøs støtte fra Nordea-fonden.
Tak til Stiftelsen Sorø Akademi