
ART HUB COPENHAGEN & SKITSE: Open Studio To-Go
Lørdag den 21. januar får vi fint besøg på Sorø Kunstmuseum!
Art Hub Copenhagen og kunstbutikken SKITSE har arrangeret en "Art Drive" fra København til Sorø. Turen går først til billedkunstner Regitze Engelsborg Karlsens atelier i Sorø efterfulgt af et besøg på Sorø Kunstmuseum.
OBS: tilmelding foregår gennem SKITSE.nu. Tilmelding senest 16. januar.
OBS: tilmelding foregår gennem SKITSE. Følg linket her: https://billetto.dk/e/open-studio-art-drive-billetter-775543?utm_source=billetto+advertising&utm_medium=recommendations&utm_campaign=event+page&utm_content=2DK
Som en del af Art Hub Copenhagens Residency To-Go program får du nu mulighed for at komme lidt tættere på de i alt seks kunstnere, der i øjeblikket er en del af programmet: Regitze Engelsborg Karlsen, Tore Hallas, Alexandra Jönsson, Maria Nørholm Ramouk, Soley Ragnarsdottir og Trine Struwe Hansen.
De seks kunstnere har atelierer i hele landet, så det vil ikke være muligt at besøge dem alle, i stedet har Art Hub Copenhagen i samarbejde med kunstbutikken SKITSE og Sorø Kunstmuseum arrangeret en særlig udgave af SKITSES ”Art Drive” med følgende program:
Program:
Lørdag den 21. januar:
10.30: Afgang med bus fra København (Mødested Art Hub Copenhagen, Halmtorvet 27 – bussen kører kl.10.30, så kom venligst fem minutter før). I bussen vil der være oplæsning ved kunster Maria Nørholm Ramouk.
11.30: Ankomst ved Regitze Engelsbrog Karlsens atelier i Sorø. Her vil Regitze Engelsborg Karlsen og
Alexandra Jönsson præsentere deres praksis og udvalgte værker i proces. Der vil også være lidt varmt at drikke.
12.30: Bussen fortsætter til Sorø Kunstmuseum.
13.00: Fælles vegetarisk frokost og kaffe på museet.
14.00: Rundtur på museet, hvor Tore Hallas, Maria Nørholm Ramouk, Soley Ragnarsdottir og Trine Struwe Hansen vil præsentere deres respektive praksis og udvalgte værker i proces. Residency-kunstnernes værker
vil være placeret udvalgte steder på museet, hvor de vil indgå i et samspil med museets egen samling.
16.00: Bussen kører tilbage mod København.
17.00: forventet ankomst i København (Halmtorvet 27).
Billetten er inklusiv adgang til museet samt frokost og kaffe. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 16. januar. Der er et begrænset antal pladser.
OBS: Som almindelig besøgende med betalt entré på dagen, er man meget velkommen til at deltage i rundvisningen kl. 14. Rundvisningen er med i den almindelige entrépris, men frokost er ikke inkluderet. Hvis man ønsker frokost, skal man booke billet gennem ovenstående link.