
ARTIST TALK: Engelhardt, Bramsen og Freifeldt om Klosterkirkens nye messehagler
Søndag den 4. september har du mulighed for at møde billedkunstner Maja Lisa Engelhardt, brodøse Berthe Bramsen og skrædder Anette Freifeldt til en snak om deres arbejde med at skabe fire nye messehagler til Sorø Klosterkirke.
Benyt samtidig muligheden for at opleve messehaglerne på Sorø Kunstmuseums nyåbnede særudstilling "Fra hånd til ånd. Fire nye messehagler til Sorø Klosterkirke". Udstillingen kan ses frem til den 20. november.
Sorø Kunstmuseum viser i sensommerens særudstilling de fire nye messehagler, der er skabt til Sorø Klosterkirke. Oplev Maja Lisa Engelhardts skitser, fordyb dig i brodøse Berthe Bramsens mange broderi-materialer og skrædder Annette Freifeldts vilde stoffer.
Vi fejrer genåbningen af Sorø Klosterkirke, der åbnede i maj 2022 efter en længere renovering, med en præsentation af de fire nye messehagler, der er skabt til klosterkirkens præster.
Messehaglerne er udført i de liturgiske farver hvid, grøn, violet og rød, der følger kirkeårets højtider. Motiverne er inspireret af klosterkirkens udsmykninger, bl.a. kløverkorset, betlehemsstjernen og frugtbarhedens kornaks.
Særudstillingen er ledsaget af en publikation “Maja Lisa Engelhardt. Fire nye messehagler til Sorø Klosterkirke” (2022), der sælges i museets butik.
Billetter til Artist Talk:
Alm. billet inkl. entré på dagen og kaffe: 145 kr.
Klubbillet inkl. kaffe: 115 kr.