Åbenti dag: 11:00 – 17:00
Arrangement

BILLEDER MED BABY: Forbundet

Museum / Udstilling | Billedkunst
30/06/2023 | 11:00 - 12:30
Billetter
Alm. billet inkl. museumsentré og kaffe/te
105 DKK
Klubbillet inkl. kaffe/te
45 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum / Billeder med Baby
4180 Sorø

Fredag den 30. juni afholder vi den sidste Billeder med Baby inden skolernes sommerferie, men vi vender stærkt tilbage sidst i august. Denne gang dykker vi ned i sommerens store særudstilling "FORBUNDET: Kunst.Natur.Sorø", som er den tredje og sidste i udstillingstrilogien 'Naturen Taler', hvor samtidskunstnere arbejder med naturen på meget forskellige måder. Flere kunstnere fra de to forrige udstillinger ’Naturen taler’ (2021) og ’Tilbage til rødderne’ (2022) vender tilbage til museet sammen med tre lokale kunstnere, der alle er inviteret til at gå i dialog med naturen i Sorø. De sætter bl.a. fokus på naturens underlæggende kommunikationssystemer, længslen efter samhørighed og klimaforandringernes rolle i deres undersøgelse af naturen.

Vi glæder os til en hyggelig kunstfyldt formiddag på museet med søde forældre og babyer.

Billeder med Baby er en omvisning i Sorø Kunstmuseums samling og aktuelle særudstilling. Den foregår i et roligt tempo med indlagte amme- og spisepauser, og der er kun plads til ti voksne deltagere + babyer, så der er god plads til alle. Omviseren har fokus på, at I som forældre skal forkæles med god kunst og nye indtryk.
 
Efter omvisningen inviteres I til at hygge jer i vores publikumsal, som vil være indrettet med et lege/tumleområde til de små. Her har I også mulighed for at spise tilkøbt mad fra museets café og drikke lige så meget kaffe eller te, som I har lyst til.
 
Priser
Almindelig billet: 105 kr. inkl. kaffe ad libitum og museumsentré på dagen.
Medlem af Kunstklubben: 45 kr. inkl. kaffe ad libitum.