Åbenti dag: 11:00 – 17:00
Arrangement

BILLEDER MED BABY: Kunst under åben himmel

Museum / Udstilling | Billedkunst
25/08/2023 | 11:00 - 12:30
Billetter
Alm. billet inkl. kaffe/te og museumsentré
105 DKK
Klubbillet inkl. kaffe/te
45 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum / Billeder med Baby
4180 Sorø

Efter en kort sommerpause vender Billeder med Baby tilbage fredag den 25. august. Vi dykker igen ned i sommerens store særudstilling "FORBUNDET: Kunst.Natur.Sorø", men denne gang fokuserer vi på nogle af de værker, der er placeret under åben himmel rundt omkring i Sorø. Hav derfor meget gerne barnevogn eller andet med, der muliggør, at vi kan gå en lille tur udenfor. Ved dårligt vejr ser vi den del af udstillingen, der befinder sig indendørs på museet.

FORBUNDET er den tredje og sidste udstilling i trilogien 'Naturen Taler', hvor samtidskunstnere arbejder med naturen på meget forskellige måder. Flere kunstnere fra de to forrige udstillinger ’Naturen taler’ (2021) og ’Tilbage til rødderne’ (2022) vender tilbage til museet sammen med tre lokale kunstnere, der alle er inviteret til at gå i dialog med naturen i Sorø. De sætter bl.a. fokus på naturens underlæggende kommunikationssystemer, længslen efter samhørighed og klimaforandringernes rolle i deres undersøgelse af naturen.

Vi glæder os til en hyggelig kunstfyldt formiddag på museet med søde forældre og babyer.

Billeder med Baby er en omvisning i Sorø Kunstmuseums samling og aktuelle særudstilling. Den foregår i et roligt tempo med indlagte amme- og spisepauser, og der er kun plads til ti voksne deltagere + babyer, så der er god plads til alle. Omviseren har fokus på, at I som forældre skal forkæles med god kunst og nye indtryk.
 
Efter omvisningen inviteres I til at hygge jer i vores publikumsal, som vil være indrettet med et lege/tumleområde til de små. Her har I også mulighed for at spise tilkøbt mad fra museets café og drikke lige så meget kaffe eller te, som I har lyst til.
 
Priser
Almindelig billet: 105 kr. inkl. kaffe ad libitum og museumsentré på dagen.
Medlem af Kunstklubben: 45 kr. inkl. kaffe ad libitum.