BILLEDER MED BABY: Tilbage til Rødderne
Fredag den 27. maj fokuserer Billeder med Baby på den nyåbnede særudstilling Tilbage til Rødderne.
Tilbage til Rødderne er nummer to i udstillingsrækken Naturen taler (2021-2023), der er støttet af Det Obelske Familiefond.
Den sidste fredag i hver måned kan du komme på en særlig omvisning for forældre med babyer, som foregår i et roligt tempo med mulighed for efterfølgende spisning og leg i museets café og publikumssal.
Billeder med Baby er en omvisning på maks. 1,5 time med en kunstfaglig medarbejder i Sorø Kunstmuseums samling og aktuelle særudstilling. Den foregår i et roligt tempo med indlagte amme- og spisepauser, og der er kun plads til ti voksne deltagere + babyer, så der er god plads til alle. Omviseren har fokus på, at I som forældre skal forkæles med god kunst og nye indtryk.
Hver omvisning har et tværgående tema. Denne gang dykker vi ned i Tilbage til Rødderne, som er en udstilling, der tematiserer forholdet mellem menneske, natur, myte og historie.
Efter omvisningen inviteres I til at hygge jer i vores publikumssal, som vil være indrettet med et lege/tumleområde til de små. Her har I også mulighed for at spise tilkøbt mad fra museets café og drikke lige så meget kaffe eller te, som I har lyst til.
Priser
Almindelig billet: 100 kr. inkl. kaffe ad libitum og museumsentré på dagen.
Medlem af Kunstklubben: 40 kr. inkl. kaffe ad libitum.
Tilkøb af en mad fra museets café: 40 DKK.
Museet café bruger kun de bedste lokale og økologiske råvarer.
Vi glæder os til at se jer til en kunstfyldt formiddag på museet!