Lukket nu – vi åbner igen fredag klokken 11:00
Anders Kofoed
Arrangement

Biolog Anders Kofoed: Fantastiske fortællinger fra naturen

Diverse | Natur
25/09/2021 | 14:00 - 15:30
Billetter
Alm. billet voksen inkl. kaffe og entré på dagen
135 DKK
Klubbillet voksen inkl. kaffe
125 DKK
Billet barn inkl. saftevand
60 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9
4180 Sorø

Hvis du vild med natur og fantastiske fortællinger skal du sætte et kæmpe kryds i kalenderen lørdag den 25. september, hvor den kendte biolog og forfatter Anders Kofoed gæster Sorø Kunstmuseum med et underholdende og lærerigt foredrag før børn og voksne!

Anders Kofoed er kendt som TV2’s biolog på ”Go’ Morgen Danmark”. Kun få mennesker formår at beskrive dyret i mennesket og mennesket i dyret så levende og underholdende som Anders Kofoed, hvilket også lægger stilen for ham som foredragsholder. Desuden er han forfatter til en række populære naturbøger som "Anders Kofoeds Store Bog om Naturen" (2019) og "Meningen med livet. Menneskedyret fra fødsel til død - og lidt efter" (2021).

"Der findes ikke kedelige dyr. og de færreste ved, hvor vildt der er derude”. Det siger Anders Kofoed, der ikke kun er en brændende ildsjæl inden for naturen og dyrenes levevis, men også er usandsynligt god til at kommunikere det og engagere andre i debatten. Af samme grund bliver Anders Kofoed ofte brugt af TV, radio og aviser til at forklare om alt fra udødelige vandmænd til meningen med livet. Til foredraget på Sorø Kunstmuseum vil Anders forholde sig til vores nye særudstilling 'Naturen Taler', der handler om naturens forskellige kommunikationsformer fortolket gennem samtidskunst.Anders' levende formidling gør, at foredraget egner sig til hele familien, og vi lover, at I efterfølgende kommer til at se på naturen med helt nye øjne. Priser:Alm. billet voksen inkl. kaffe og museumsentré på dagen: 135 DKKKlubbillet voksen inkl. kaffe: 125 DKK.Billet barn inkl. saftevand: 60 DKK. 
Det vil være muligt at købe andre drikkevarer og kage i museets café.