
BØRNEKULTURFESTIVAL i Sorø
Kalder alle børn og forældre: Oplev Sorøs nye store børnekulturfestival i hjertet af Sorø!
Det er børnene og deres forældre der er i centrum, når Sorøs nye børnekulturfestival fylder Grønne Scene med to gratis børnekoncerter samt sjove, oplevelsesrige og kreative aktiviteter for hele familien.
OBS: BILLETTER KØBES VIA BIBLIOTEKET
OBS: BILLETTER KØBES VIA BIBLIOTEKET. TRYK HER FOR AT KØBE BILLET
Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 16. september 2023 – og køb allerede nu billetter til de spændende workshops!
KulturKaptajner og Sorø Synger er i samarbejde med kommunens kulturinstitutioner gået sammen om at skabe et nyt format: en festival for børn i alderen 0-7 år. Her kan børn og deres familier komme helt tæt på musik, kunst, kulturhistorie og børnelitteratur.
Festivalen bygger oven på eksisterende kulturprojekter i Sorø Kommune, hvor børn møder kunst og kultur i daginstitutioner og skoler.
Hvad sker der? Sang og musik, dans og teater, billeder, troldespor, spændende fortællinger, sæbebobler, højt til himlen og fællesskabet er i fokus, når børnekulturen fylder Sorøs gader og stræder for en dag. På børnekulturfestivalen bliver der mulighed for at gå på opdagelse og opleve med alle sanser.
Ud over de gratis koncerter udendørs på Grønne Scene, er det muligt at købe billetter til de spændende workshops i Sorø Museum, Kunstmuseum og Bibliotek. Her inviteres der indenfor til at deltage i kreative og kunstneriske workshops.
PROGRAM
Kl. 10.00-10.30:
Åbning af festivalenVi åbner med et brag af sang, balloner, musik og et par ord fra Kasper Emde Nygaard (Formand for Kultur og Fritidsudvalget)
10:30 - 12:00: Åbne workshops
Troldeværksted - Sorø MuseumLav din egen troldekrone med naturmaterialer! Der bliver serveret troldesnacks, og alle små trolde kan få en troldemanicure og pynte sig som trolde!
Frøer fulde af sjov - Sorø BibliotekHop ind i Lille Frø’s univers inspireret af Kulturkaptajner!Hør historier om frøer, lav kreative frøer du kan tage med hjem, lær om frøer, vær som frøer og leg med frøer!
Sol, lys og varme - Sorø KunstmuseumMed forklæder og pensler maler vi sole, som udstilles til afslutningskoncerten. Der er ikke nogen forkert måde at male solen, for den kan se forskellig ud. Til sammen bliver det et stort, dejligt solbillede.
Spil med professionelle musikere med Sorø Musiske SkolePrøv kontrabas, slagtøj, fløjte og ukulele og vær med til at spille koncerten på Den Grønne Scene efter workshoppen! Musikerne fra KultuKaptajner-Bandet hjælper dig med at lære, hvad du skal spille, og sammen bliver vi til et stort orkester! (Workshoppen foregår på Sorø Bibliotek)
Deltagelse ved ovenstående fire workshops kræver en børnebillet til 25 kr. Disse billetter købes på biblioteket eller online via link her i Facebookbegivenheden. Voksne deltager gratis, sammen med børnene.
Kl. 12.00-12.30: Gratis koncert med Sorø Musiske Skoles KulturKaptajner-orkester
Kl. 12.30-13.00: Vi afslutter med fællessang og band
Børnekulturfestivalen er skabt i et samarbejde mellem:- Kulturkaptajner- Sorø Synger- Sorø Bibliotek- Sorø Musiske Skole- Sorø Museum- Sorø Kunstmuseum