Lukket nu – Åbent i dag 11:00 - 17:00
Arrangement

FARVEL TIL GIERSING: Omvisning og koncert med Carsten Dahl

Musik | Jazz
05/02/2023 | 13:00 - 15:00
Billetter
Alm. billet inkl. museumsentré
230 DKK
Klubbillet
215 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
4180 Sorø

Søndag den 5. februar er allersidste chance for at opleve vores roste særudstilling 'Harald Giersing - modernismens fortællinger.' Det markerer vi med en helt særlig afslutningsfest, hvor Anna Krogh indledningvis vil vise rundt i udstillingen efterfulgt af en koncert med den fantastiske jazzpianist Carsten Dahl, som vil improvisere over Giersings værker.

Gå ikke glip af et brag af en udstillingsafslutning!

Carsten Dahl er højt berømmet som pianist. Så vidt har han drevet det, at han betegnes som en af landets, ja, hele klodens dygtigste. Samtidig er han passioneret kunstmaler og beundrer af Harald Giersings værker, som han ejer flere af. Koblingen mellem musik og billedkunst er lige så nærværende for Carsten Dahl som den var for Giersing, der i 1920’erne skrev, at ”ligesom musikkens indhold er melodi, rytme og harmoni, er billedkunstens flader, farver, linjer og rum.” Tonerne er farver og farverne er toner, mens lærred og akkorder er landskabernes bund.
Som autodidakt kunstner er Carsten Dahl drevet af en indre nødvendighed og en åndelig bevidsthed. Både som musiker og maler bevæges han af det i sprækken usagte og skjulte, og alting synes at spejle sig i ham som i vand. Han blændes af lyset, der skabes ud af mørket, for dersom man kender sit afgrundsdybe mørke, ser man meget klarere i lysets refleksioner. Han ønsker at være en åndens maler og en åndens komponist. Når Carsten Dahl sætter sig til flyglet, strømmer genial improvisation ud i rummet.
 
Program
Kl. 13-13.45: Omvisning v. Anna Krogh i 'Harald Giersing - modernismens fortællinger'
Kl. 14-15: Koncert med Carsten Dahl
 
Billetter
Alm. billet inkl. museumsentré: 230 kr.
Klubbillet: 215 kr.