FARVEL TIL KIRSTEN KJÆR: Talk med John Kørner og Helle Brøns
Søndag den 25. februar er den allersidste dag med vores anmelderroste særudstilling Kirsten Kjær: 'Et geni med vrangen ud.' Det markerer vi med en spændende finissage, hvor billedkunstner John Kørner og udstillingens kurator Helle Brøns vil indgå i en samtale om udstillingen, om Kørners eget kunstneriske virke og om hvad maleriet er for en størrelse.
Vi glæder os til at se jer til en interessant afslutning på udstillingen!
Foto af John Kørner er taget af Søren Rønholt (beskåret).
Program:
Kl. 14-ca.15: Samtale med John Kørner og Helle Brøns i foredragssalen
Kl. 15-15.15: Pause med drikkevarer
Kl. 15.15-ca. 15.30: Mulighed for at se udstillingen
Billetter:
Alm. billet inkl. én valgfri drikkevare og entré til museet: 150 kr.
Klubbillet inkl. én valgfri drikkevare: 110 kr.
Om finissagen:
Kurator Helle Brøns og billedkunstner John Kørner vil til samtalen udfordre hinandens holdninger til Kirsten Kjærs virke. Idet John Kørner primært arbejder som maler, vil de blandt andet komme ind på noget af det, der kendetegner Kirsten Kjærs maleriske stil.
Om John Kørner (fra Kunsten.nu):
John Kørner (f. 1967) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998. Han arbejder med maleri, grafik, installation og skulptur. Stærke farver, ikke mindst gul, var længe blandt Kørners mest karakteristiske kendetegn, ofte i selskab med komplementærfarven lilla. I de senere år har farvestyrken fortonet sig lidt, mens motiverne er blevet mere detaljerede. Kørner henviser ofte til sine værker som ”problemer”. Dette skal forstås på flere niveauer: Dels problemet som selve kunstens funktion: at stille os spørgsmål, så at sige levere problemer. Dels den problemstilling en kunstner må stille sig selv, når han skaber et værk; farven, formen, kompositionen, motivet som problem.
John Kørner er i aktuel i fjerde sæson DR-serien "Kunstnerkolonien", hvor han sammen med sammen med fem andre kunstnere har et 14-dages langt ophold på Amalfikysten i Italien. I øjeblikket arbejder han på sin kommende udstilling på Kunsten Museum for Moderne Kunst i Aalborg, der åbner til maj.