FINISSAGE: Billedbarrikader
Forårets særudstilling Billedbarrikader slutter snart og vi vil derfor gerne invitere til en festlig afslutning søndag 21. maj kl. 14-16.
Finissagen indledes i salen med iskolde bobler og en samtale mellem udstillingens kurator Helle Brøns og kunstner Joachim Koester. De to vil snakke både om udstillingen og om Koesters værker og praksis. Joachim Koester har på forskellig vis brugt barrikaden som et kunstnerisk tema gennem mange år og har desuden arbejdet sammen med flere af udstillingens andre kunstnere. Derefter bevæger vi os ned i underetagen, hvor man kan se udstillingen kan ses en sidste gang.
Program
Kl. 14: Vi mødes i salen til et glas bobler og en samtale mellem Joachim Koester og Helle Brøns.
Kl. 15: Vi følges ad i samlet flok ned i særudstillingen.
Kl. 16: Tak for i dag
Almindelig billet inkl. entré og vin: 120 kr.
Klubmedlemsbillet inkl. vin: 50 kr.