Lukket nu – Åbent i dag 11:00 - 17:00
Arrangement

Finissage: UNCLAIMED BAGGAGE WILL BE DESTROYED

Museum / Udstilling | Billedkunst
08/08/2021 | 15:00 - 17:00
Billetter
Almindelig billet
80 DKK
Medlem af Kunstklubben
0 DKK
Iført Levi’s 501
0 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
4180 Sorø

Et festligt farvel til særudstillingen PETER BONDE: UNCLAIMED BAGGAGE WILL BE DESTROYED. Har du ikke fået set udstillingen eller har lyst til et gensyn, er det sidste chance søndag d. 8. august kl. 15-17, hvor der er finissage og ”10-minute-talks” i udstillingen.

Almindelig billet: 80 DKK inkl. et glas hvidvin
Medlem af Kunstklubben eller iført Levi’s 501: Gratis entré inkl. et glas hvidvin

Som udstillingstitlen indikerer, kredser UNCLAIMED BAGGAGE WILL BE DESTROYED om alle de ting – genstande, værker og tankegods – der samles op gennem et liv og et kunstnerskab, men som kunstneren ikke nødvendigvis vil kendes ved. Noget destrueres, andet hænger ved som “livsgods” og kunstnerisk bagage, der kan dukke op igen i nye former og sammenhænge. Helt konkret går Bonde i dialog med museets arkitektur og samling gennem værker, der forgrener sig rundt i flere af museets udstillingsrum og endda hele vejen ud til Rundemosen i skoven omkring Sorø – lokalt kendt som Lille Finland. Her hængte Bonde, da udstillingen åbnede, originale Levi’s 501’ere op på birketræerne langs den ene side af mosen. Hvad man måske ikke helt kunne forudse, var den store trend som brugte Levi’s bukser fik i Sorø, for efter blot en måneds tid var samtlige bukser og skilte forsvundet derudefra. Til finissagen vil der derfor være gratis entré, hvis man er iført et par Levi’s 501. Du har desuden mulighed for at købe det smukke Peter Bonde-katalog denne dag til halv pris (75,-).   
Det er muligt at møde op til arrangementet på dagen. Men hvis du vil hjælpe os med at få et overblik over hvor mange vi kan forvente, må du alligevel meget gerne tilmelde dig via. BilletExpressen.