Lukket nu – vi åbner igen fredag klokken 11:00
Giotto di Bondone: Jomfru Marias gravlæggelse, ca. 1310
Arrangement

Folkeuniversitetet: Renæssancens mestre i Italien

Diverse | Foredrag
23/09/2021 | 16:15 - 18:15
Sted
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9
4180 Sorø

Over seks torsdage i løbet af efteråret tager kunsthistoriker Andreas Spinner Nielsen dig med på en spændende rejse til renæssancens Italien.

Forløbet koster 820 kr. og tilmelding sker gennem Folkeuniversitetets hjemmeside. Tilgå den via linket: https://www.fukbh.dk/program/kunst-arkitektur-og-design/renaessancens-mestre-i-italien

Klosterkirken i Assisi er en visuel skattekiste med freskoer af Cimabue og Giotto. Sidstnævnte kendes i dag som forløberen for renæssancekunsten i Italien med sine detaljerede og stemningsfulde billeder. Her begynder vores rejse, og med Giotto træder vi ind i den italienske renæssance og gennemgår arbejder af både hans samtidige og hans efterfølgere. Vi ser på bl.a. Duccio og Lorenzetti-brødrene i Siena, Masaccio, Piero Della Francesca, Botticelli og helt frem til Leonardo og Michelangelo i den sene renæssance. Billedformerne ændrer sig markant i perioden, fra den mere stiliserede byzantinske stil til en mere naturtro gengivelse af menneskekroppen og omgivelserne. Vi gennemgår ændringerne i ikonografien og udviklingen af centralperspektivet.Praktisk:
Startdato: Torsdag d. 16. september 2021
Slutdato: Torsdag d. 28. oktober 2021
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
 
Varighed: 6 torsdagePris: 820 kr.Kurset er i regi af Folkeuniversitetet og tilmelding kan kun ske gennem deres hjemmeside. Følg linket for at komme til tilmelding: Renæssancens mestre i Italien (fukbh.dk)