FORÅRSBAZAR 2026: Design, kunsthåndværk, smykker og meget mere
Kom med til FORÅRSBAZAR på Sorø Kunstmuseum lørdag den 9. maj 2026 kl. 10-17 og oplev nogle af landets dygtigste kunsthåndværkere!
Der er fri entré til bazaren. Forårsbazaren har 5-års jubilæum og vil igen i år være en dag fyldt med kunsthåndværk, design, tekstil og meget mere. I vores publikumssal vil der være fyldt med udstillere fra hele landet, så der vil være noget for enhver smag. Vores café er rykket ud i et smukt telt i gårdhaven og vil have åbent hele dagen med lækker mad, drikkevarer og snacks. Du kan også besøge museets udstillinger til nedsat entré og butikken hele dagen.
Forårsbazaren på Sorø Kunstmuseum er et design- og kunsthåndværkermarked, som repræsenterer den højeste kvalitet og innovation indenfor forskellige design- og kunsthåndværksdiscipliner.
Kl. 14.30 på dagen holder den lokale keramiker Mathilde Eich en talk i samtale med museumsinspektør Vanja Falk om sit arbejde med keramik og om at skabe et lokalt kreativt fællesskab med leret som omdrejningspunkt. Det er gratis at besøge bazaren og opleve talken med Mathilde Eich. Hvis man ønsker at besøge museets udstillinger, vil der være nedsat entré på dagen.Deltagende udstillere:Allan Bauer, skulpturArne Jørgensen, træskulpturBirgitte Thorsgaard, tuftingCecilie Nordberg, illustrationChristine Rørdam Skrivergaard, maleri og grafikDorrit Rossel, smykkerGundhild Engholm Michelsen, skulpturHele Krogh, keramikKirsten Poulsen, papirblomsterKristina Vildersbøll, keramikLisbeth Busk-Johansen, håndsyede billederLisbeth Skytte Christiansen, keramikMarie Agustesen, tekstilMarie Langaa, KeramikMette Nordberg Nielsen, keramikPerleplanten, håndlavede blomster af perlerPi Vielsted, illustrationBIYAcolour, smykkerSanne Lytje Kjær, keramikSheep on Stick, håndfarvet garnSusanne Hald Thorup, maleri og tekstilSølvtrylleriet v. Helle Raahauge, smykkerVardeRame Jewels, smykkerVibeke Ditlevsen, Filt og ravDet er gratis at deltage i Forårsbazaren og alle er velkomne. For at vi har en idé om, hvor mange der deltager, må du meget gerne reservere en gratis billet på denne side. Der vil være nedsat entré til museets udstillinger på dagen.