Lukket nu – vi åbner igen tirsdag klokken 11:00
Portræt af Madame Nielsen. Foto: Forlaget Grif
Arrangement

FORFATTERSALON: Madame Nielsen om romankvartetten “Pentagon smeltet”

Diverse | Foredrag
03/06/2023 | 14:00 - 15:30
Billetter
Alm. billet inkl. museumsentré og en drikkevare
150 DKK
Klubbillet inkl. valgfri drikkevare
120 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
4180 Sorø

Lørdag den 3. juni får vi besøg af altid fantastiske Madame Nielsen, som vil fortælle om sin romankvartet "Pentagon smeltet." Som afslutning på Forfattersalonen giver Madame Nielsen tilmed en mini lieder-kvartet ved museets flygel.

Nielsen har netop udgivet den fjerde og sidste roman i kvartetten med titlen "Efter Tiden." Bogen har fået flotte anmeldelser med blandt andet fem stjerner i Politiken, der skriver: "Madame Nielsens roman er uhørt smuk. (...) Som filosofisk replik om sprogkunstens rolle midt i en krisetid er den forrygende."

Glæd jer til en forrygende eftermiddag om et temmelig alvorligt emne i selskab med Madame.

Om "Efter Tiden" fra Forlaget Grifs hjemmeside: 
""Intet & Ingen
Af dem, der var her før os
Har forberedt os på dette."
Sådan, som et digt eller en salme, åbner det fjerde og sidste bind i Madame Nielsens romanværk Pentagon smeltet, i tiden efter klimakatastrofen.
Sammen med nogle få andre "sidste mennesker" i en lille by et sted, der kunne være Vestsjælland, omgivet af udtørrede søer og døde skove, lever en dreng og hans ene forælder. Vi følger deres stille liv, det daglige forsøg på at finde vand og trække vejret, lytter til deres enkle og fortryllede samtaler og ser med deres blik flygtningene, der hver dag passerer tavse gennem den lille by på vej nordpå mod bjergene hinsides havet, hvor håbet og fremtiden ifølge rygtet endnu findes.
En fortælling af poetisk og paradoksal skønhed, et stilleben af den verden og det liv "Efter Tiden", der venter vores børn."
 
Program: 
14-15: Forfattersalon med Madame Nielsen om hendes nye romankvartet: Kendsgerninger, Min fars død, Den Højeste Orden & Underverden, samt Efter Tiden.
15-15.10: Pause
15.10-ca. 15.40: Mini lieder-koncert ved flygelet
 
Billetter:
Alm. billet inkl. museumsentré og en valgfri drikkevare: 150 kr.
Klubbillet inkl. én valgfri drikkevare: 120 kr.
 
Alle fire bøger i romankvartetten kan købes i museets butik, og Madame Nielsen signerer gerne.