Græskarlygte-værksted på Den Grønne Scene i Sorø
Tirsdag den 13. oktober afholder ‘Tre på Stribe’ – Sorø Museum, Sorø Bibliotek og Sorø Kunstmuseum – den højtelskede tradition, nemlig græskarlygte-værksted på Den Grønne Scene! Alle er velkomne, og vi har børnevenligt udstyr til at skære græskarene med. Tilmeld dig og din familie allerede nu ved at købe billet til et (eller flere) græskar til 40 kr. stk. Vi gør opmærksom på, at der er begrænset antal græskar, og vi anbefaler derfor, at man forudbestiller sin billet.
Så er det igen den tid på året, hvor der skal pyntes op med udhulede græskar med lys i. På Den grønne Scene i Sorø skærer vi selv græskarlygter og giver dem et helt personligt præg, som kan være både uhyggeligt og skræmmende, når de lyser i mørket.
Få hjælp til og vejledning i, hvordan man får hul på græskarret og skærer mønstre i skallen.
Vi sørger for alt det nødvendige græskar-udstyr (knive, skeer og skabeloner).
Find Den grønne Scene i gårdrummet mellem Sorø Bibliotek og Sorø Kunstmuseum på Storgade 7.
Græskarskæring er en del af ’Tre på stribe’, som er et samarbejde mellem Sorø Bibliotek, Sorø Kunstmuseum og Sorø Museum.
Græskarskæring er støttet af Sorø Kommune