Lukket nu – vi åbner igen søndag klokken 11:00
Anna Bak: Jeg vil bygge dig et hus. Jeg vil hviske i hver en sten, 2022 (udsnit). Foto: Sorø Kunstmuseum
Arrangement

GRATIS SØNDAGSOMVISNING: Forbundet

Museum / Udstilling | Billedkunst
24/09/2023 | 14:00 - 15:00
Billetter
Gratis billet
0 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9
4180 Sorø

Søndag den 24. september kl. 14-15 inviterer vi endnu engang til en gratis offentlig omvisning på museet med en af vores vidende kunstfaglige medarbejdere. Denne gang fokuserer vi på sommerens særudstilling "FORBUNDET: Kunst.Natur.Sorø."

Omvisningen er gratis, når du har betalt entré til museet eller hvis du er medlem af Kunstklubben Sorø Kunstmuseum. For at vi har en idé om, hvor mange der deltager, må du meget gerne reservere en gratis billet nedenfor.

Med sommerens særudstilling ’FORBUNDET: Kunst.Natur.Sorø.’ fuldender vi udstillingstrilogien ’Naturen taler’ med et særligt fokus på samtidskunstnernes blik på naturen i og omkring Sorø.
Flere kunstnere fra de to forrige udstillinger ’Naturen taler’ (2021) og ’Tilbage til rødderne’ (2022) vender tilbage til museet sammen med tre lokale kunstnere, der alle er inviteret til at gå i dialog med naturen i Sorø. De sætter bl.a. fokus på naturens underlæggende kommunikationssystemer, længslen efter samhørighed og klimaforandringernes rolle i deres undersøgelse af naturen.
Gennem værker af en række danske og internationale kunstnere udforsker vi forholdet mellem natur, kommunikation og kunst. Kan kunsten udvide vores forståelse og oplevelse af naturen? Hvilke betydninger og forestillinger knytter der sig til den lokale natur? Og hvad opstår der i mødet mellem samtidskunsten og naturen i Sorø? 
Glæd dig til at gå på opdagelse i værker inden og uden for museets mure. En del af kunstnerne producerer helt nye værker til udstillingen, mens andre bidrager med eksisterende værker. Der vil blive vist værker rundt omkring i Sorø – både i byen og i skoven. 
De deltagende kunstnere: Amitai Romm, Andreas Rasmussen, Anna Bak, Dan Stockholm, Laurits Malthe Gulløv, Lisbeth Bank, Pernille Bøggild, Regitze Engelsborg Karlsen, René Schmidt, Sonja Strange og Silas Inoue.