Lukket nu – Åbent i dag 11:00 - 17:00
Arrangement

Jazz: Dahl/Waidtløw Kvartet: “Miles Davis Tribute”

Musik | Jazz
30/07/2021 | 13:30 - 15:30
Billetter
Medlem af Kunstklubben
215 DKK
Almindelig billet
230 DKK
Tapas inkl. en valgfri drikkevare. Serveres kl. 12.
150 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
Storgade 9
4180 Sorø

Som en del af Sorø Jazzfestival 2021 præsenterer Sorø Kunstmuseum pianisten Carsten Dahl og saxofonisten Claus Waidtløw i skøn forening om hyldest til jazzlegenden Miles Davis. Koncerten er et af højdepunkterne under årets festival.

Carsten Dahl er selvlært - både som musiker og kunstmaler. Og dog har han drevet det så vidt, at han betegnes som en af landets, ja, hele klodens dygtigste. Genial improvisation strømmer ud i rummet, når han sætter sig til et flygel. Og det gør han fredag den 30. juli kl. 13.30 på Sorø Kunstmuseum. Her er han i selskab med sin jævnaldrende (de er begge 54 år) kollega Claus Waidtløw, der også er en højt respekteret musiker og komponist kendt for sine originale og melodiske stykker. I fællesskab vil de hylde en af jazzens allerstørste, trompetisten Miles Davis (1926-91), som i 1960'erne stod i spidsen for sin ikoniske kvintet med saxofonisten Wayne Shorter og pianisten Herbie Hancock. Dahl/Waidtløw akkompagneres af Daniel Franck på bas og Janus Templeton på trommer.