Lukket nu – Åbent i dag 11:00 - 17:00
Arrangement

KLUBAFTEN: Kunst, klima og videnskabelig data

Diverse | Foredrag
12/10/2023 | 17:30 - 18:30
Billetter
Gratis billet til Klubaften (kun for klubmedlemmer)
0 DKK
Ratatouille med svampe på grøn creme med nybagt surdejsbrød + gammeldags æblekage.
260 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
4180 Sorø

Torsdag den 12. oktober inviterer vi alle klubmedlemmer til en eksklusiv aften i selskab med billedkunstner Amitai Romm og professor ved DTU-Environment Andreas Ibrom til en samtale om krydsfeltet mellem videnskabelig klima-data og billedkunstneriske processer. Amitai Romm udstiller på vores nuværende særudstilling "FORBUNDET: Kunst.Natur.Sorø." med værkerne ’Hum’ og ’Graft’, der tager udgangspunkt i de såkaldte ICOS-klimamålestation og økosystem i Lille Bøgeskov (Stiftelsen Sorø Akademi). DTU-professor Andreas Ibrom har arbejdet indgående med målestationen, der blandt andet måler udviklingen af CO2-optaget i Bøgeskoven. Stationen har siden 1996 stået for verdens længste ubrudte datasæt på området, men står nu til at lukke, hvis DTU ikke snart finder offentlig eller privat støtte til drift og renovering.

Glæd jer til en spændende aften om nogle meget vigtige emner i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab. Det er gratis for klubmedlemmer at deltage i oplægget med Amitai Romm og Andreas Ibrom - du må meget gerne reservere en gratis billet nedenfor, så vi har en idé om, hvor mange der deltager. Efter oplægget vil der være mulighed for at deltage i en bæredygtig fællesspisning. Maden kommer fra det helt fantastiske spisested Atelier Skoven, der har til huse i Sorøs Sønderskov. Den lækre efterårsmenu består af ratatouille med svampe på grøn creme med nybagt surdejsbrød. Dertil hører en dessert bestående af museets hjemmelavede gammeldags æblekage. Maden kan forudbestilles nedenfor (obs: begrænset antal).

Program:

Kl. 17.30-18.30: Samtale mellem billedkunstner Amitai Romm og professor Andreas Ibrom 

Kl. 18.30: Spørgsmål og lille pause 

Kl. 18.45-20.30: Bæredygtig fællesspisning med mad fra Atelier Skoven.
Menu:
Atelier Skovens ratatouille med lokale grøntsager fra Feldskov Have og svampe på grøn creme med nybagt surdejsbrød. Dertil hører en dessert bestående af museets hjemmelavede gammeldags æblekage. 
Pris: 260 kr.

Drikkevarer købes separat.