Åbenti dag: 11:00 – 17:00
Arrangement

MALEWORKSHOP FOR VOKSNE: Portrætmaleri med Kræsten Byskov

Diverse | Undervisning
03/12/2023 | 12:00 - 15:30
Billetter
Alm. billet inkl. museumsentré og kaffe
350 DKK
Klubbillet inkl. kaffe
295 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
4180 Sorø

I anledning af vores store særudstilling med portrætmaleren Kirsten Kjær, har vi lørdag den 3. december fra kl. 12-15.30 arrangeret et spændende malekursus med billedkunstner og underviser Kræsten Byskov. Kræsten underviste sidste år i forbindelse med vores Giersing-udstilling, og der har sidenhen været stor efterspørgsel på at få ham til at komme igen, så vi er meget glade for at kunne tilbyde endnu et kursus med ham. Der er begrænsede pladser på kurset, så vi anbefaler, at du tilmelder dig i god tid.

Kræsten er en erfaren underviser udi maleri, og har i sin egen maleriske dannelse været meget optaget af modernismens teknikker. På kurset får du en helt særlig mulighed for at prøve kræfter med portrætmaleriet med kyndig hjælp fra Kræsten. Kurset er tiltænkt voksne og større børn. Alle uanset tidligere erfaring med maleri er meget velkomne!

Kræsten skriver om kurset:
"Portrætmaleri på en uhøjtidelig måde"
"Jeg tilbyder et lille kursus i, hvordan man kan gå til portrætmaleriet på en umiddelbar måde ved at bruge nogle få iagttagelser.
Nogle linjer og former i ansigtet er vigtige at se efter, og man kan have en enkel fremgangsmåde. Så alle kan være med på dette kursus.
Vi har materialer; blyant, papir, pensler, farver (akryl) og lærred. Hvis du gerne vil male på et medbragt lærred, er det også muligt.
Du kan også tegne et portræt frem for at male.Du må gerne medbringe et par fotos af nogle personer, du kunne tænke dig at male. Eller evt. et spejl til at lave et selvportræt. Man kan også til nød bruge et billede fra sin mobiltelefon.
Vi bruger den friske umiddelbare tilgang fra Kirsten Kjær til at gå uforfærdet til det sjove ved at lave portrætter."
 
Om Kræsten Krum Byskov:
Kræsten Krum Byskov har lavet malede portrætter på bestilling og til f.eks aviser som Weekend-Avisens bogtillæg i både tegnede og malede versioner. Han har desuden undervist i maleri på Grundtvigs Højskole og udgivet bøger om maleri, f.eks bogen om malermetoder til modelmaleri ”Croquis Tegning maleri.”
Se evt. Kræstens billeder på facebook Kræsten Byskov eller Instagram by_byskov. I collagen ovenfor ses blandt andet Kræstens portræt af Søren Brostrøm.
 
Program:
12.00: Velkomst i værkstedet
12-13: Oplæg og øvelser 13-14.30: Opstart på eget maleri (medbring gerne et lille lærred og et portætfoto eller spejl)
14.30: Kaffepause 
14.45-15.30: Fortsættelse af maleri
15.30: Tak for i dag
 
Billetter:
Alm. billet inkl. entré til museet samt kaffe ad libitum: 350 kr.
Klubbillet inkl. kaffe ad libitum: 295 kr.