Lukket nu – vi åbner igen søndag klokken 11:00
Arrangement

SOMMERJAZZ: GUNDE – BODILSEN – LUND: Moods

Musik
19/07/2024 | 14:00 - 15:30
Billetter
Alm. billet inkl. museumsentré
240 DKK
Klubbillet
215 DKK
Sted
Sorø Kunstmuseum
4180 Sorø

Fredag den 19. juli 2024 præsenterer vi et brag af en sommerjazz-koncert med trioen GUNDE - BODILSEN - LUND.

Line-up: Henrik Gunde - piano, Jesper Bodilsen - kontrabas, Morten Lund - trommer

I 2020 gik Henrik Gunde, Jesper Bodilsen og Morten Lund i studiet og indspillede albummet Moods. Tre musikere, som igennem deres karrierer har spillet sammen utallige gange rundt om i hele verden, og som musikalsk kender hinanden ud og ind. Albummet indeholder sange fra det klassiske jazzrepertoire blandet med skandinaviske sange som norske Edvard Griegs “Solveigs sang”, svenske Lasse Gullins “Kärlekens ögon” og Henrik Gundes
egen “Fanølyng”. Musikken er blevet overordentlig godt modtaget og er på blot et år blevet streamet mere end syv milioner gange worldwide. Det er ret enestående for et dansk band - selv hvis det havde været et poporkester.

Vi glæder os til at se dig til en vidunderlig sommerjazz-koncert på Sorø Kunstmuseum!

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Sorø Jazz.

Program: 
14-ca. 15.30: Koncert med pause halvvejs
Billetter: 
Alm. billet: 240 kr.
Klubbillet: 215 kr.
Om Gunde-Bodilsen-Lund:
Trioen Gunde-Bodilsen-Lund er tre musikere, der lyder som en samlet enhed - en organisme, der ånder sammen og former musikken i nuet. Melodiske temaer leges med, vendes og drejes, og små historier skabes med musikalske indspark fra hver enkelt af trioens medlemmer. Deres musik har flere lag i sig, hvor den umiddelbare oplevelse vil være indbydende og nem at gå til, men hvor musikken for alvor åbner sig, når man kradser i overfladen og lytter på de samtaler, der er mellem instrumenterne, og som sammen skaber den musikalske helhed.