Åbenti dag: 11:00 – 17:00
Konkret kunst 1950’erne

Konkret kunst 1950’erne

Konkret kunst 1950’erne

Efterkrigstidens kunst er i samlingen koncentreret om den konkrete, geometriske kunst, som altid kan ses på museet i større eller mindre udvalg. Bag de geometriske former er et ønske om en universel kunst, der kan opleves og forstås af alle, fordi den ikke forestiller andet end sig selv.

To kunstneriske retninger

Efter 2. Verdenskrig spaltede dansk modernisme sig i to forskellige kunstneriske strategier: Cobra-kunstnerne malede fabulerende, farverige billeder i en spontan og intuitiv proces. Kunstnerne omkring sammenslutningen Linien II forsøgte omvendt at udvikle et universelt og rationelt formsprog, der bygger på geometriske principper og få grundfarver. Begge retninger søgte efter et grundlæggende, fælles udgangspunkt for kunsten på tværs af kulturskel – enten i den umiddelbare spontane skabelse eller i de formelle grundelementer. Det er Linien II’s konkrete kunst, der er blevet opdyrket i museets samling.

Gruppen Linien II

Linien II blev oprettet i 1947 som en videreførelse af 1930ernes avantgarde-bevægelse Linien, der fulgte Bauhaus-kunstnerne Wassily Kandinsky og Paul Klees idéer om en konkret og konstruktivistisk kunst. Efter krigen genoptages ideen om at kunsten – ligesom samfundet – skulle genopbygges med de enkle, klare, rationelle elementer, som alle kunne forstå: geometriske former og farveflader. En række af Linien IIs mest fremtrædende medlemmer er repræsenteret på museet. Det gælder Ib Geertsen, Richard Mortensen, Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung, Søren Georg Jensen og Richard Winther, men især er der omfattende samlinger af Paul Gadegaard og Albert Mertz’ værker.

Et visuelt alfabet

I den konkrete kunst er undersøgelsen af billedkunstens eget formelle sprog det centrale. Kunstnerne forsøgte at udvikle en kunstens ABC, et sæt elementer af linjer, former og farver, der sammensat kan danne kompositoriske helheder – helt på samme måde som man i musikken kan danne lydlige forløb af noder og akkorder, og i tale- og skriftsproget kan danne sproglige forløb af bogstaver og ord. Konkret-kunstnernes visuelle „alfabet“ består bl.a. af punkt, streg og linje, af geometriske grundformer som cirklen, kvadratet og trekanten, samt af farverne gul, blå, rød, hvid og sort.

En trekant forestiller en trekant

Den konkrete kunst kaldes ikke „abstrakt“, for den er ikke en abstraktion over „noget“. Den konkrete kunst er genstandsløs, den forestiller ikke noget, men er, hvad den er: Et konkret sanset linje-, form- og farvespil. En trekant forestiller en trekant og er ikke en abstraktion over et bjerg eller et hierarki. Farvefelterne er flade og forsøger ikke at illudere tredimensionale former gennem toner og skygger. Farverne er ikke symbolske. Den konkrete kunst forestiller ikke noget, men er en rent mental og sanselig oplevelse, der er nok i sig selv.

Hovedværk
Paul Gadegaard: Uden titel, 1951
Hovedværker
Lær udvalgte værker at kende fra alle dele af museets store kunstsamling.