Et stort træ med otte røde plastikgynger står underligt oplyst i den mørke nat. Gyngerne er placeret så yderligt på træets grene, at de aldrig ville kunne bære vægten af et menneske.

Sceneriet er da også helt mennesketomt og virker drømmeagtigt, konstrueret og en anelse urovækkende. Den uvirkelige stemning forstærkes af, at trækronen og græsset nedenunder er oplyst af en lyskilde, man ikke kan identificere. Det er nærmeste som om, at lyset kommer fra træet selv. Stemningen kan vække associationer til gyserfilm eller en David Lynch-agtig surrealisme.

Kunstige minder 

Fotografiet er et værk af Astrid Kruse Jensen. Titlen Constructing a Memory – altså At konstruere en erindring – understreger det drømmeagtige i motivet og forbinder det til hukommelse og erindring. Men titlen peger samtidig på, at værket ikke er et forsøg på at genskabe en barndomserindring, men at konstruere et fiktivt minde. Fraværet af mennesker giver en fornemmelse af fremmedgørelse og tab. Hvis det kunstige minde om de mange gynger, er et forsøg på erstatte en erindring om ensomhed, så er det alligevel netop fraværet af mennesker, der dominerer. 

Konceptuelt fotografi

I al sin uvirkelighed fremstår fotografiet samtidig hyperreelt – man tror på, at det ikke er manipuleret. Astrid Kruse Jensen bruger ikke fotografiet som en nøgtern registrant af virkeligheden, men snarere som et medie, der kan udfolde det imaginære i den virkelige verden. I Kruse Jensens værker får det fotografiske medie netop en evne til at knytte det naturlige og det overnaturlige sammen i poetiske konstruktioner af drømmesyner og fantasmer – et møde mellem det naturlige, det overnaturlige og det iscenesatte. 

Astrid Kruse Jensen tilhører den generation af yngre fotografer og billedkunstnere, der har videreført fotografiet i retning af et mere malerisk og æstetisk udtryk. Der er tale om et konceptuelt fotografi, der ansporer til overvejelser om selve fotografiets natur og potentialer.