En ældre mand sidder med den ene arm hvilende på bordet og stopper sin pibe med hænder, der er tydeligvis har arbejdet, men er smukke og rolige. Han kigger under skyggen fra sin hat ud på os med et stilfærdigt og direkte blik.

En stille stund

Vermehren har i maleriet blandet tre genrer; portrættet, genremaleriet og stilleben. Resultatet er et både realistisk og allegorisk billede af en nøjsom arbejdsmand, der nyder en af hverdagslivets små stunder. I Vermehrens stoflige fremstilling af de spartanske omgivelser bliver ølkrus, tobak og stearinlys symboler på en enkel tilværelse, og det halvfyldte, halvbrugte og halvt nedbrændte bliver allegorier over et liv, der er halvvejs til ende.

Inspiration fra Hollandske vanitas-motiver

Kompositionen vidner om et kendskab til 1600tallets nederlandske maleri, der er kendetegnet ved enkle interiører ofte med opstillinger med frugter, blomster, kranier eller ure, der illustrerer livets flygtighed. Og præcis som i de klassiske vanitas-billeder mindes vi her om tidens gang.Vermehren førte således traditionen fra kunsthistorien ind i sin egen tid, mere end han orienterede sig mod det moderne gennembrud i samtidens kunst. Ligeledes orienterede han sig ikke mod det nye industrialiserede samfund i byerne, men mod det jævne liv på landet. Typisk for Vermehrens værker er hans evne til at fastholde yderst stilfærdige situationer i ærlige, usmykkede fremstillinger.

Almuens maler

Vermehren fik sin første tegneundervisning af Hans Georg Harder på Sorø Akademi. Efter uddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademi blev han – sammen med bl.a. Christen Dalsgaard og Julius Exner – en af de centrale folkelivsmalere, som i midten af 1800-tallet bidrog til den nationalromantiske fortælling med skildringer af den danske almue.