Den blå skulptur står som en stregtegning i rummet. Den består i al sin enkelthed af en udskåret jernplade, der er foldet til en tredimensional form. Herpå er monteret en bøjet stang, som er afsluttet med en lille dråbeagtig form. Stangen er ikke svejset fast, men kan rotere frit omkring den bærende form. Det hele er bemalet i en banal og uprætentiøs blå farve.

En malers skulptur

Drejeskulpturen er et radikalt brud med den traditionelle skulpturopfattelse. Den har ikke masse, tyngde og krop, men ligner mere et stykke foldet papir. Ib Geertsens afsæt ligger i maleriet.  Derfor er det også nærliggende at se hans skulpturer som rumlige malerier, hvor formerne er ”sprunget ud” af maleriets flade og har materialiseret sig som konkrete elementer i flere dimensioner.  Dybet set er det maleriets grundbestanddele – linjen, fladen og farve, der går igen i mobilerne. Skulpturen står som en levende organisme i et rytmisk samspil med det omgivende rum.

Dråben og linien

Ib Geertsen (1919-2009) var medgrundlægger og mangeårigt medlem af kunstnersammenslutningen Linien II. I modsætning til gruppens mere geometrisk orienterede kunstnere, bekendte Geertsen sig til de mere organiske former. De stramme kvadrater blev afrundede og udviklede gradvist den karakteristiske dråben som en sammensmeltning af cirklen og kvadratet. Dråbeformen bliver et gennemgående element i Geertsens malerier og skulpturer frem til hans død i 2009.

Den levende skulptur

Drejeskulpturen fra 1953 har en helt central position i Ib Geertsens skulpturelle arbejde. Med den introducerer han bevægelsen som en slags 4. dimension og indleder sit mangeårige arbejdede med de såkaldte mobiler. ”Skulpturen er et levende væsen” har Geertsen udtalt. Og det er måske netop det, der karakteriserer Geertsens kunst i forhold til andre konkrete kunstneres værker. Såvel hans malerier som skulpturer har – på trods af deres konstruktivistiske stramhed – en organisk lethed og poesi, der måske finder en forklaring i hans fortid som gartner.