Ved en søbred har to kvinder netop klædt sig på efter en badetur. Den ene kvinde med blå nederdel er ved at vride vandet ud af sit hår. Den anden i rød nederdel er med sine (træ)sko i hånden på vej hen mod et håndklæde, der ligger i græsset. Midt i bevægelsen vender hun sig, som om hun kigger efter noget.

Komposition i rød, hvid og blå

Efter Badet domineres af farverne rød, hvid, blå og grøn og er opbygget trekantkompositioner: Søen skyder sig ind i billedet fra venstre som en blå trekant, og nedenunder gentager det hvide håndklæde trekantformen og gør samtidig græsset til en grøn trekant. Kvinderne, hvis kroppe drejer sig lidt væk fra hinanden, danner tilsammen en trekant, der peger fra toppen af billedet mod bunden. 

Sfærisk perspektiv

Baggrundens landskab med sø og by levner ikke plads til himlen, men fylder hele lærredet ud. Billedets perspektiv er særligt, idet man fornemmer på én gang at se kvinderne tæt på og samtidig at se hele sceneriet højt oppefra. Det er som om, baggrunden er ”vippet op” mod beskueren. Kunstneren Petrov-Vodkin var kendt for dette særlige perspektiv, som han havde udviklet på baggrund af det byzantinske maleris tradition for omvendt perspektiv, men også med påvirkning fra kubismen. Det tillader beskueren at se sceneriet fra flere positioner samtidig.

International kunst og russisk revolution

Kuzma Petrov-Vodkin er en af Ruslands fremmeste malere. Efter at have modtaget undervisning af ikonmalere blev han uddannet i både Sct Petersborg og Moskva, ligesom han på sine rejser studerede i både München og Paris. Hans værker afspejler ønsket om at kombinere østlige og vestlige malertraditioner fra symbolisme og kubisme til russisk ikon- og freskomaleri. Kvinderne i Efter badet har da også ligheder med både Picassos kvindeskildringer og Madonnaer i de russiske ikoner. Petrov-Vodkin støttede den Russiske revolution med sit maleri ved at skildre skønheden i det russiske folk, arbejde og landskab – som f.eks i Efter badet. Han underviste ved Sct. Petersborg kunstskole fra 1919 til 1933.    

Billedets vej til museet

Efter badet er malet i 1928 på højden af Petrov-Vodkins karriere, men også i en tid hvor han på grund af tuberkulose måtte begynde at skære ned på arbejdet med oliemaling, som generede hans lunger. I stedet kastede han sig over litteraturen og skrev adskillige bøger. Maleriet blev vist på Venedigbiennalen i 1933 og samme år viste Charlottenborg alle værkerne fra den sovjetiske pavillon. Her erhvervede landsretssagfører Hermod Lannung maleriet, som siden blev testamenteret til Sorø Kunstmuseum sammen med resten af hans russiske samling.

Spøgelset

Mange af museets besøgende har lagt mærke til det ”spøgelse”, der findes i billedet i form af en utydelig nøgen kvindeskikkelse imellem de to kvinder. Kvinden er en del af en tidligere komposition, der er blevet malet over. Efterhånden som malingen tørrer op bliver nogle af farverne mere transparente, hvorved den overmalede kvinde er blevet synlig igen.