Åbenti dag: 11:00 – 17:00
Hovedværk

Ubekendt: Gudsmoder Korsunskaja, 18. årh.

Hovedværk

En mildt udseende Jomfru Maria holder om Jesusbarnet med begge hænder og trykker ham ind mod sin kind i en øm omfavnelse. Hendes udtryk er fyldt af kærlighed men også lidt sørgmodigt. Med moderkærligheden kommer også angsten for at miste, hvilket vi jo ved at Jomfru Maria kommer til. 

Ømhedens moder

Ikoner, hvor Maria og Jesusbarnet sidder kind mod kind, går under betegnelsen ’Ømhedens Moder’. Motivet siges at kunne spores tilbage til den måde, hvorpå Sct Lukas malede Jomfru Maria efter levende model. Maria bærer en stjerne på hovedet og på hver skulder. De henviser til hendes vedvarende jomfruelighed før, under og efter Kristi fødsel. Med den ene hånd holder hun om barnet, med den anden peger hun på Jesus som vejen til frelsen.

Gudsmoder Korsunskaja 

Denne type ikon der skildrer moder og barn kind mod kind i kvartprofil og ned til omkring brystet, går under navnet Gudsmoder Korsunskaja. Med navnet Gudsmoderen understreges det, at Maria er mor til Kristus som er både menneske og som Gud – en dobbeltnatur der ikke kan skilles ad. Korsun er navnet på den by, som den oprindelige ikon med dette motiv stammede fra og hvorfra det blev bragt til Kiev af Prins Vladimir den Store, grundlæggeren af den russiske stat.

Kærlighed og visdom

Intimiteten i hudkontakten og den ivrige måde, hvorpå Jesusbarnet omfavner sin mor og piller ved hendes tørklæde, signalerer, at Jesu kærlighed er lige så intim, umiddelbar og ivrig som barnets kærlighed til sin mor. Samtidig holder han en skriftrulle i den ene hånd, hvilket indikerer, at Guds visdom viser sig i verden netop gennem det lille barn. Den visdom som kommer fra nærkontakten med både kærlighed, smerte og sorg.

Guld og tårer

Som på de fleste ikoner er baggrunden bemalet med guld og viser, at vi ikke befinder os i en jordisk men i en guddommelig sfære. Glorierne om Jesu og Marias hoveder, som også er i guld, er perfekte cirkelslag, der skærer ind over hinanden, og som traditionen kræver, har Jesu glorie forreste rang.

Under Gudsmoderens øje ser man en ”tåre” formet som et lyn. Det er egentlig en ’fejl’ eller krakelering i træet, som ikonmaleren har udnyttet til at antyde at Gudsmoderen fælder en forsonende tåre på menneskehedens vegne. Tanken med ikonerne er netop, at man gennem billedet, beder til en helgen som Jomfru Maria om at gå i forbøn for os som mennesker. 

Ubekendt. Gudsmoder Korsunskaja, Russisk skole, 18. århundrede. Foto: Bent Ryberg.
Udstillinger
Museet præsenterer særudstillinger, værker fra den store samling af dansk kunst, den russiske samling samt ikonsamlingerne.