Lukket nu – Åbent i dag 11:00 - 17:00
Sorø Kunstmuseum_Photo by David Stjernholm
Læring

Alle er velkomne til selv at stå for børneopgaver, formidling eller undervisning på museet. Det er helt gratis for daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser at booke et besøg på egen hånd. Besøget skal dog altid bookes senest en uge i forvejen.

Opgaver, inspiration og materialer til læring

Museet har udarbejdet mange forskellige materialer til, hvordan man kan bruge kunsten i undervisnings- og læringssammenhænge. Du kan finde et overblik og downlade dem gratis hér.

Skattejagt og aktivitetspakker til private museumsbesøg

Har du børn eller børnebørn med på museet, så har vi små opgavehæfter med konkurrencer og udfordringer, I kan tage med rundt i kunsten. Vi tilbyder desuden altid en gratis børnepakke til børn, der er med voksne på museumsbesøg i særudstillingerne. I pakkerne indgår en billedjagt med små opgaver til udvalgte værker i udstillingerne, samt kreative opgaver og materialer til at lave deres eget produkt i værkstedet. Du skal blot bede om pakken ved indgangen, når I går ind til udstillingen, den er gratis for børn i følgeskab med voksne.

Institutionsbesøg på egen hånd på museet

Ved booking oplyses skolens/institutionens navn, klassetrin, antal elever og lærere samt ønskede dato og tidspunkt for besøget, og om I ønsker at spise madpakker i museets værksted. Hvis du vil booke tid til besøg på egen hånd eller har spørgsmål, så skriv til os på formidling@sorokunstmuseum.dk.
Grupper, der er på besøg på egen hånd, bedes altid tage hensyn til andre undervisningsforløb, gæster og omvisninger på museet.

Hvis du har spørgsmål vedrørende undervisningsforløb med en museumsunderviser, så gå til siden, hvor du kan få et overblik over alle museets undervisningsforløb.

Eller kontakt museets formidlingsafdeling
formidling@sorokunstmuseum.dk