Middelalderlige krucifikser, madonnaer og helgener hænger permanent i en lille sal på museet. De er usædvanlige på et kunstmuseum og bærer præg af tidens tand. Delvist nedbrudte har de bevaret både deres oprindelige skønhed og i tilgift fået patinaens ruinøse æstetik.
En særlig samling
I museumssammenhænge bliver den danske middelalder gerne betragtet som kulturhistorie og det er derfor helt unikt, at finde en samling af romanske og gotiske træskulpturer på et kunstmuseum. Træskærerarbejderne stammer fra kirkerne omkring Sorø, der på grund af Hvideslægtens dominans er rigt udsmykkede. Det var akademi-arkitekten F.C.C. Hansen, som under sine ture rundt til Sorø Akademis kirker fandt træskulpturerne. Disse var – måske i forbindelse med reformationen – blevet fjernet fra deres oprindelige pladser og gemt væk på lofter og i skure. Hansen bragte skulpturerne til “Saxos Celle” i Klosterporten på Sorø Akademi, hvor de blev opbevaret indtil museet i 1962 fik mulighed for at udstille dem.
Smuldrende helgener og overdådige krucifikser
Træskærerarbejderne tæller en snes krucifikser og helgenfremstillinger. Nogle fremstår kun fragmentarisk, mens andre bærer tydelige spor efter den oprindelige bemaling.Vi kender ikke mestrene bag disse skulpturer, men der er tale om en nordtysk tradition. Med en datering fra ca. 1200 til reformationen i 1536 giver skulpturerne en fin indsigt i udviklingen inden for den danske middelalderskulptur.
Nordeuropæisk ikonoklasme
Mens østkirkens forbud imod ikoner var motiveret af, at de var i uoverensstemmelse med det gammeltestamentlige billedforbud, begrundede Luther vores nordeuropæiske ”ikonoklasme” med, at kalkmalerier og krucifikser ”forvirrede”. De fastholdt den troendes opmærksomhed på verdslige ting, når den burde orientere sig helt og holdent mod Gud.
Claus Berg
I 1968 skænker Ny Carlsbergfondet museet to fornemme gotiske træskulpturer – Maria og Johannes – tilskrevet billedskæreren Claus Berg. Ud fra stilen at dømme kan de være udført nogenlunde samtidig med krucifikset i Sorø Klosterkirke (også af Claus Berg) – dvs. i 1520’erne. Figurerne har oprindeligt været del af en korsfæstelsesscene. De danner en flot afslutning på denne del af samlingen og demonstrerer, hvorledes den gotiske stil kulminerer i en dramatisk og indlevende menneskefremstilling.
