Intense farver og penselstrøg, der nærmest danser hen over lærredet, er karakteristisk for det modernistiske maleri, hvor selve maleriets bestanddele kommer lige så meget i fokus som motivet. Museets lille, fokuserede samling af klassisk modernisme fra 1900-tallets første årtier rummer en række nøgleværker, der viser tidens interesse for kunstværkets primære elementer: form, farve og flade.
På vej mod abstraktionen
Klassisk modernisme er blevet betegnelsen for den kunst, der reagerede mod 1800-tallets naturalistiske maleri ved at forenkle formerne, forstærke farverne og understrege maleriets kunstighed med tydelige penselstrøg. Under indflydelse af den nye franske kunst udviklede modernisterne et maleri, hvor maleriets egne virkemidler – form, linje, flade, farve og materialer – er vigtigere end motiv og fortællende indhold.
Det førte til en protest mod censuren på Charlottenborg og dannelsen af Den Frie Udstilling i 1891. Også Det Kgl. Danske Kunstakademi blev kritiseret for at være gammeldags og ude af trit med de nyeste europæiske tendenser. I 1882 oprettedes derfor Kunstnernes Studieskole, hvor Kristian Zahrtmanns undervisning var præget af stor frihed i forhold til kunstens traditioner, og den enkelte elev opmuntredes til at finde sin egen stil.
Grønningen og Giersings grønne skove
En af den danske modernismes centrale skikkelser var maleren Harald Giersing, som med sine radikale ideer og skarpe formuleringsevner kom til at stå som en slags bannerfører for den unge generation. Giersing var en af hovedkræfterne bag grundlæggelsen af sammenslutningen Grønningen i 1915. Her udstillede han bl.a. nogle moderne landskabsmalerier af skovpartier i Sorø malet med bred pensel, så de grønne farvefelter danser ved siden af hinanden. Flere af dem kan ses på museet. Blandt medlemmerne i Grønningen var foruden Giersing også Olaf Rude, William Scharff, Sigurd og senere også Christine Swane, som alle er repræsenteret i museets samling.
Danske modernister med fransk inspiration
De danske modernisters inspirationskilder var primært kubismen med dens fokus på de geometriske former og fauvismen, med sine stærke, rene farver og heftige penselføring. Også Agnes Slott-Møller, Vilhelm Lundstrøm, Edvard Weie, Olivia Holm-Møller, Olaf Rude, Ebba Carstensen, Svend Hammershøi og Adam Fischer er repræsenteret i samlingen med værker, der fornyer maleriet og forenkler motivet i ornamentale flader og farvefelter.
Naturen og rummet går i opløsning
De danske modernister brugte ofte naturen som udgangspunkt. Men fremfor at fremmane en dybfølt og besjælet natur, må naturen bøje sig for det rent maleriske: Træer, buske, blomster, frugter, marker, himmel og hav fremstår som grove penselstrøg, spartlede flader og øjeblikkes sansninger af farver, former og lys. Samtidig opløses det centralperspektiviske rum og bliver til fragmenterede stumper, der viser tingene fra flere sider på én gang. Værkerne overholder ikke naturens love, men maleriets egne regler.
