Malerierne fra den russiske modernisme er lejlighedsvist udstillet.    

Gaven fra Rusland 

I 1997 modtog museet en større samling af russisk kunst som testamentarisk gave efter landsretssagfører Hermod Lannung, der som gammel elev på Sorø Akademi følte en tilknytning til byen. Lannung kom først til Rusland i 1917 som sekretær ved det danske gesandtskab og sidenhen som del af Nansen Kommissionens nødhjælpsarbejde og medlem af FN-delegation. Han opbyggede ensamling på godt 100 malerier og tegninger, der daterer sig fra zartiden frem til den unge sovjetrepublik, samt enkelte ikoner.  

Russisk kunst før revolutionen

Malerisamlingen falder i to dele. Den ældre del er købt samlet af maleren og samleren Sergei Vinogradov og består af en række mindre oliemalerier og skitser fra 1860erne og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Der er tale om små landskabsmalerier fra slutningen af 1800-tallet udført af den generation af kunstnere, der udgik fra Skolen for malerkunst, skulptur og bygningskunst i Moskva. Blandt disse var udover Vinogradov og Konstantin Korovin, der var med til at introducere impressionismen i russisk kunst. I samlingen er han præsenteret med bl.a. En landsbygade, som er et af samlingens hovedværker, og en lille skitse af en kvinde i en båd. Flere af værkerne er forarbejder til kendte malerier på store russiske museer.   

Russisk kunst efter revolutionen 

Den nyere del af Lannungs samling er koncentreret om den Moskvabaserede kunstnersammenslutning Makovets. Lannung besøgte gruppens udstilling kort før sin hjemrejse i 1924 og erhvervede her en snes værker. Især Sergei Gerasimovs heroiserende arbejdsskildringer af bønder og høstpiger vakte Lannungs interesse. 

I 1933 viste Charlottenborg værker fra den sovjetiske pavillon på årets Venedigbiennale. Her erhvervede Lannung et af samlingens absolutte hovedværker, Kuzma Petrov-Vodkins ”Efter Badet”. Værket er et eksempel på Vodkins ofte komplicerede billedkompositioner og hans undersøgelse perspektiviske og geometriske kompositioner.