Åbenti dag: 11:00 – 17:00
Russiske ikoner 1500-1900

Russiske ikoner 1500-1900

Russiske ikoner 1500-1900

Sorø Kunstmuseums enestående ikonsamling er permanent udstillet i en renoveret tagetage, der er indrettet som et lille skatkammer. Ikonsamlingen rummer ca. 200 ikoner og kommer fra tre store privatdonationer.    

Det hellige billede

Ordet ikon kommer af det græske eikon, der betyder billede. Ikonerne er afbildninger af hellige personer eller begivenheder, der indgår i den ortodokse kirkes liturgi og tradition. Ligesom biblen betragtes ikonerne som en hellig skrift. Det at skrive en ikon – som man kalder det – var i den ortodokse kirke en religiøs og rituel handling, som krævede stor indsigt i de mange kirkefester og udførtes på malerskoler i udvalgte klostre. Her arbejdede munkene i en tilstand af eufori frembragt af faste og bøn. Ikonerne kan betragtes som en slags ”vinduer” til den afbildede helgen, og den ære, der vises ikonen, overgår til forbilledet. En indviet ikon smides aldrig væk.  

Billedstriden

I 7-800-tallet opstod en strid om det religiøse billedes position i det byzantinske samfund. På den den side stod ikonodulerne, hvis ærbødighed for billederne kunne kamme over i billeddyrkelse. På den anden side stod ikonoklasterne, billedstormerne, der mente at religiøse billeder blev dyrket som afguder. Kejser Leo den III nedlagde forbud mod hellige billeder i hele det byzantinske rige, afbildninger blev ødelagt, malere blev forfulgt, jaget væk eller taget til fange og dræbt. I 780 lagde den voldsomme strid sig, med det kompromis der forbød kirken at lave billeder af hellige personer (afbildninger), men tillod at lave billeder dem – symbolske henvisninger. Desuden måtte man ikke tilbede, men gerne ære billeder.  

Samlingens tre fædre 

I 1997 modtog museet 20 ikoner som en del af arven fra landsretssagfører Hermod Lannung. Kort tid efter gav direktør Per Schrøder, som havde ansvar for B&Ws salg af skibe til Sovjetunionen, løfte om en testamentarisk gave på omkring 100 ikoner, som blev overdraget til museet ved hans død i 2010. I 2004 erhvervede fabrikant Lorentz Jørgensen fra Sorø Egon Sommers samling, der var sat samlet til salg, og donerede hovedparten heraf til Sorø Kunstmuseum. 

Tilsammen giver de tre samlinger et glimrende billede af ikonernes udvikling gennem fire århundreder og dokumenterer de væsentligste motivkredse, herunder fremstillinger af Treenigheden, Kristus, Gudsmoderen, engle, profeter, apostle, helgener samt scener fra Jesu liv og lidelseshistorie.

Hovedværk
Ubekendt: Gudsmoder Korsunskaja, 18. årh.
Hovedværker
Lær udvalgte værker at kende fra alle dele af museets store kunstsamling.