Særudstilling17/01/2009 - 13/04/2009
Lorenz Frølich (1820-1908) er bedst kendt som tegner og illustrator af børnebøger, H. C. Andersens eventyr og Fabricius’ Danmarkshistorie for folket. Han var imidlertid også en talentfuld maler, der med sine ekspressive landskaber, dramatiske myter og kosmopolitiske virke, trodsede datidens nationalromantiske idealer.
Med denne udstilling markerer vi 100-året for Frølichs død ved at kaste et velfortjent lys over hans rolle som overgangsfigur mellem dansk guldalder og spirende, international modernisme. Udstillingen er realiseret i samarbejde med Ribe Kunstmuseum og Skovgaard Museet, Viborg.
I forbindelse med udstillingen er der produceret et katalog.
Værk: Lorenz Frölich, Dagen, Morgenrøden, 1894. Ribe Kunstmuseum