En dragende, sanselig og indtagende udstilling, hvor der er plads til drømme, hemmeligheder, eftertænksomhed, nye roller og skøre idéer! Seimi Nørregaard har skabt en totalinstallation i museets underetage, hvor alle inviteres med på en underjordisk rejse inspireret af Ludvig Holberg.
I anledning af, at det i 2022 er 300 år siden, Holberg skrev sine første teaterstykker på dansk, har Seimi Nørregaard bl.a. ladet sig inspirere af Holbergs samfundssatiriske roman “Niels Klims Underjordiske Rejse” fra 1741. Når valget falder på Holberg, er det også, fordi han havde en helt særlig tilknytning til Sorø – han boede lidt uden for byen til sin død og testamenterede sin formue til Sorø Akademi.
I Underverdenens Parykparade inviteres alle til at udforske nye verdener, hvor eftertænksomme træer og teater giver os stof til eftertanke om vores egen rolle i verden. Udstillingen fungerer på mange planer og kan både opleves helt uden baggrundsviden og med Holbergs samfundskritik i baghovedet. Det er museets allerførste sanseudstilling – glæd jer!
Events tilknyttet udstillingen
10. april: Seimi Nørregaard bebor udstillingen for allersidste gang kl. 12:15-15
12.-17. april: PÅSKEFERIE: Æggeteater og Parykværksted for børn kl. 11-14
24. april: FAMILIESØNDAG: Performance kl. 11-12:30 (udstillingen slutter denne dag)