Søren Martinsen (f. 1966) arbejder med at genfortolke det traditionelle landskabsmaleri. Hans udtryk spænder fra dokumentarfilmens realisme over komplekse skulpturer til gådefulde, gennemkomponerede landskabsmalerier.
Udstillingen GIGANTERNE tager udgangspunkt i Sorøs historie og nutid. Byens giganter, Klosterkirken og Sorø Akademi, var i henholdsvis middelalderen og guldalderen centrum for dansk kultur. Bygningerne taler deres tydelige sprog om fordums storhed. I dag er der imidlertid en anden type giganter på spil: Kæmpemæssige industrielle bygninger og lagerhaller slår ring om Sorø med deres betonarkitektur. Udstillingens videoværker og den centrale skulptur fokuserer på kontrasterne mellem den historiske arkitektur og den senkapitalistiske fremtidsæstetik.
En række monumentale landskabsmalerier fra Sorø-egnen danner en ramme om denne modstilling. Samtidig med, at han bygger videre på en lang tradition for at skildre det danske landskab, udfordrer Martinsen også i sine poetiske og let foruroligende malerier vores forestilling om landskabet. Med sine stiliserede linjer, flade silhuetter af træer og manisk minutiøse penselstrøg ryster han op i kunstens traditionelle landskabssyn og sætter et nutidigt filter på. Et filter, der blander det moderne menneskes småflade hverdag med glimt af stor skønhed og dybde.
Martinsens kunstneriske univers er bygget op om møder mellem skønhed og trivialitet; romantiske drømmescenarier og pinagtig realisme. Hans udstilling kan ses som et portræt af Sorø, men samtidig tegner den et generelt portræt af, hvordan historiske, arkitektoniske og kulturelle forestillingsbilleder altid tegner en bys selvforståelse.
Udstillingen GIGANTERNE tager udgangspunkt i Sorøs historie og nutid. Byens giganter, Klosterkirken og Sorø Akademi, var i henholdsvis middelalderen og guldalderen centrum for dansk kultur. Bygningerne taler deres tydelige sprog om fordums storhed. I dag er der imidlertid en anden type giganter på spil: Kæmpemæssige industrielle bygninger og lagerhaller slår ring om Sorø med deres betonarkitektur. Udstillingens videoværker og den centrale skulptur fokuserer på kontrasterne mellem den historiske arkitektur og den senkapitalistiske fremtidsæstetik.
En række monumentale landskabsmalerier fra Sorø-egnen danner en ramme om denne modstilling. Samtidig med, at han bygger videre på en lang tradition for at skildre det danske landskab, udfordrer Martinsen også i sine poetiske og let foruroligende malerier vores forestilling om landskabet. Med sine stiliserede linjer, flade silhuetter af træer og manisk minutiøse penselstrøg ryster han op i kunstens traditionelle landskabssyn og sætter et nutidigt filter på. Et filter, der blander det moderne menneskes småflade hverdag med glimt af stor skønhed og dybde.
Martinsens kunstneriske univers er bygget op om møder mellem skønhed og trivialitet; romantiske drømmescenarier og pinagtig realisme. Hans udstilling kan ses som et portræt af Sorø, men samtidig tegner den et generelt portræt af, hvordan historiske, arkitektoniske og kulturelle forestillingsbilleder altid tegner en bys selvforståelse.