Åbenti dag: 11:00 – 17:00
Særudstilling

Heerup & Mertz: Skrammel-avantgarde

Særudstilling

Udstillingen Heerup & Mertz: Skrammel-avantgarde præsenterer legende skrotskulpturer, eksperimenterende film og slagkraftige malerier af Henry Heerup og Albert Mertz.

Henry Heerup og Albert Mertz er bedre kendt for deres forskelle end for deres ligheder og tegner to forskellige retninger i kunsthistorien. Heerup er kendt som fabulerende Cobra-kunstner og Mertz forbindes med en stram geometrisk og konceptuel kunst. Der er dog en lang række fællestræk mellem deres værker og begge har et slægtskab med avantgardekunsten fra starten af det 20. århundrede. Særligt deres skrammelcollager og skraldeskulpturer deler surrealismens overraskende materiale-sammenstillinger og dadaismens vrængen af logik og god smag.