Installationsværket “Vi er et hold af en helt ny tid” iscenesætter et omklædningsrum med bænk, spejl, opslagstavle og sportstøj. Værket kobler sport og kunst, og er inspireret af de samtaler, som kunstneren Tomas Lagermand Lundme har haft med unge mennesker om at føle sig utilpas i omklædningsrummet.
“Vi er et hold af en ny tid” er en del en større kunstnerisk og tværfaglig undersøgelse af hadets retorik, der handler om, hvor og hvordan hadet opstår. Netop i fodboldverden bruges ord som svans, bøsse og taber ofte som skældsord. Ord, der ikke kun kommer fra spillerne på banen, men fra tilskuerne på tribunerne, publikum bag tv-skærmene og fylder omklædningsrummene overalt, før og efter en kamp. Undersøgelser viser at hver 5. LGBTQ+ person ikke føler sig tilpas og hjemme i idrætten på grund af mistrivsel og manglede inklusion.
Installationen ”Vi er et hold af en helt anden tid” er en videreudvikling af værket “Kærlig hilsen hadet”, der blev vist på Sorø Kunstmuseum i 2020. Sidstnævnte var baseret på Tomas Lagermand Lundmes egen fortælling om de hadforbrydelser, som han selv blev udsat for i 2009, og om tankerne, eftervirkningerne, skammen og selvskaden, der efterfølgende fulgte med.
Værket er støttet af Statens Kunstfond, Kulturministeriet, Ny Carlsbergfondet, Københavns Kommunes Billedkunstudvalg og Østerbro Lokaludvalg.
Events
Tomas Lagermand Lundme vil afholde en talk og oplæsning lørdag den 19. marts kl. 14-15:30 med oplæsning fra sine tekster.